Rejs med tog i Europa

0
1466

Hvorfor ikke tage toget, næste gang du skal på ferie? Som det populære citat af Ralph Waldo Emerson går: It’s not the destination, it’s the journey.

Med et større fokus på bæredygtighed, global opvarmning og på de store mængder drivhusgasser som især fly udleder, er danskerne begyndt at overveje andre rejse- og feriemuligheder. Her er toget godt alternativ til den rejseglade, men bevidste globetrotter, der stadig gerne vil have nye oplevelser uden at gå på kompromis med sine principper.

Uanset om du skal på Interrail, et smuttur til en storby eller måske vil besøge et par spændende steder i streg, er toget et skønt alternativ til flyet. Tænk på den ekstra tid som en gave; læs bøger, spil brætspil og mød nye mennesker – alt imens du bevæger dig fra A til B.

Find inspiration online

Brug internettet til at finde inspiration til lokationer, kombinationer af forskellige steder og ikke mindst billetter.

Du kan bruge hjemmesiden Trainline til at sammenligne priser på togbilletter i Europa. Trainline viser ikke altid de billigste billetter, så sammenlign også gerne med det enkelte selskabs egen hjemmeside.

Søg også gerne på de sociale medier og rejseforums og se hvad andre rejsende har gjort. Tit har de gode råd til steder at besøge, hvilke togrejser der er bedst og ikke mindst, hvor de har haft de bedste oplevelser henne.

Tit kan man få en masse guldkorn fra andre, der har stået i samme båd som dig. Det kan ofte spare dig for nogle dumme fejl eller uheldige oplevelser. For det er langt fra alt, der kan læses på officielle rejsehjemmesider.

Start med et samlet overblik over rejsen

Det tager længere tid at rejse med tog end med fly. Derudover er der højst sandsynligt også flere skift, der skal tages hensyn til under planlægningen.

Husk at give dig selv nok tid til at skifte tog, så små forsinkelser i køreplanen ikke ødelægger hele tidsplanen og får dig til at misse det ene tog efter det andet i en dominoeffekt.

Selvom det føles som tidsspilde at skulle gøre korte ophold på diverse togstationer, så er det bedre end at skulle stresse over at nå det næste tog, og du undgår samtidig at skulle løbe mellem perronerne med alle dine tasker.

Gode apps til turen

En togrejse kræver mere planlægning end et enkelt fly gør. Derfor har vi her samlet et par apps og hjemmesider, der kan guide dig på vej i den rigtige retning.

  • Appen Rail Planner bruges lidt på samme måde som Rejseplanen, hvor du kan planlægge din rejse fra start til slut. Indtast destinationerne og se hvordan din rejse kan forløbe.
  • Som tidligere nævnt er Trainline en platform, hvor du kan sammenligne rejser ned gennem Europa. Men tjek dog også selskabernes egne sider, for at være sikker på at få den bedste pris.
  • En stor del af rejsen kommer nok til at foregå gennem Tyskland, så tjek endelig Deutsche Bahns hjemmeside ud for opdateringer, togtider og billetter.

Smid et svar

Please enter your comment!
Please enter your name here