Lær at lægge et budget

0
1487

Budgetplanlægning er ikke det sjoveste i verden, men det kan til gengæld ende med at spare dig rigtig mange penge. Men selvfølgelig kun hvis du holder dig til budgettet!

Et budget er et godt værktøj, da det giver dig et konkret overblik over din økonomi og hvad du har af faste udgifter. Her kan du ret hurtigt se hvor du bruger flest penge, og om der er steder i din økonomi hvor det er oplagt for dig at skære ned på dine udgifter.

Det værste du kan gøre er at lukke øjnene og bare lade dine faste betalinger køre og ikke tage stilling til, til hvad du egentlig betaler for. Der er mange steder i dine faste udgifter hvor du kan foretage ændringer, der måske kan spare dig penge. Det gælder både forsikringer, mobilabonnementer, restaurantbesøg og mange andre budgetposter.

Start med overblikket

De fleste af os har en del abonnementer og faste udgifter. Lav en gennemgang af alle dine abonnementer og faste udgifter og del dem op i to kategorier. Nødvendige og ikke-nødvendige.

Kig også på hvor meget du betaler du for tjenesten eller produkterne? Kan det gøres billigere ved andre virksomheder? Behøver du det virkelig? Hvis det giver dig stor værdi er svaret selvfølgelig ja, men hvis du knap nok bruger det er det nok en overflødig luksus, du lige så godt kan skære væk.

Lav en plan for din opsparing

Opsparinger er vigtige. De giver dig en sikkerhedsbuffer til dårlige tider, uventede udgifter og meget mere. Derfor foreslår vi at du laver en fast overførsel til din opsparing hver måned, og gerne den første i hver måned. Så har du allerede sat pengene til side og du kan se hvor stort et disponibelt beløb du har tilbage, efter alle faste udgifter er betalt. Prøv at betragte din opsparing som en fast udgift, hvor pengene slet ikke er tilgængelige.

Lov dig selv at du kun rører ved opsparingen hvis det er absolut nødvendigt. Det er dejligt at se den vokse hver måned, og alt dit gode arbejde skal ikke smides overbord medmindre der er en virkelig god grund.

Hold dig til budgettet!

Det er super fristende at hygge sig og shoppe for det beløb, der er tilbage når alle de faste udgifter er betalt. Men hvis det er muligt, så prøv at lægge et mere ambitiøst budget end det du allerede har. Ved at se om du ikke kan holde impulskøbene på et minimum, kan du muligvis spare en del mere op end du plejer. Hvis du udfordrer dig selv bliver det måske lidt sjovere at se hvor meget du rent faktisk kan få sparet op. Uden at tjene ekstra, men kun ved at holde dine køb til de mest nødvendige ting.

Det kan også være at du har noget specifikt du sparer op til, og så er det jo kun ekstra motiverende, hvis det ender med at du når målet hurtigere end planlagt. Sparer du op til en rejse, er de ekstra penge kun et plus og flere lommepenge til turen.

Smid et svar

Please enter your comment!
Please enter your name here