Først og fremmest – hvad er kryptovaluta?
Kort sagt er kryptovaluta en slags digital valuta, der ikke kontrolleres af pengeinstitutter og centralbanker. Der findes mange forskellige slags kryptovaluta, hvoraf den mest kendte nok er Bitcoin.
Kryptovaluta er især kendetegnet ved at det ikke kan spores tilbage til ejermanden. Derfor har mange frygtet at kryptovaluta ville blive brugt til at betale for ulovlige produkter og tjenester. Men kryptovaluta kan også bruges til at betale med på almindelige webshops, ligesom med et visakort.
Bitcoins
Den første kryptovaluta der blev udviklet var Bitcoin, og det er stadig en af de mest populære kryptovaluta. De fleste kan huske den enorme stigning i 2017, hvor Bitcoins pludselig var flere millioner værd. De er dog faldet igen, men det var en enorm stor stigning på relativt kort tid, og langt højere end andre aktier og obligationer i den periode.
Hvordan fungerer kryptovaluta?
Teknologien bag kryptovaluta hedder Blockchain, og kodet rigtigt er det et meget kraftfuldt værktøj. Teknologien kan både bruges til at flytte penge, at stemme, elektroniske kontrakter og altså meget mere end kryptovaluta. Det er svært at snyde med blockchain, da alle transaktioner er åbne.
Er det værd at investere i Bitcoins og andre kryptovaluta?
Kryptovaluta kan give et godt afkast, hvis man forstår det. Sørg derfor altid for at sætte dig godt ind i hvordan Blockchain-teknologien fungerer og følg med i udviklingen og brugen af kryptovaluta, inden du investerer.