Selvom de fleste danskere higer efter en ferie i udlandet, er der dog mange grunde til at kigge på Danmarks mange skønne steder, inden du rejser til udlandet.
Mange danskere har aldrig besøgt skønne steder som Møns Klint, Skagen, Fanø, Læsø eller Bornholm. Og det er en skam, da de sagtens kan konkurrere med udlandets mange spændende steder.
Udover smuk natur kan Danmark også fremvise interessante historiske steder, storbyliv og ren afslapning langs en af de mange kyster. Der er ingen grund til ikke at give Danmark en chance i din næste ferie.
Naturskønne områder
Danmark er fuld af naturskønne områder. De fleste af os tænker sikkert på Danmark som fladt og fuld af marker. Og selvom det passer, er der også en del perler af dejlig og bjergtagende natur rundt omkring i landet. Se bare flotte steder som Møns Klint og vandreklitten Råbjerg Mile, der er helt enestående at se på, og som mange danskere og turister besøger hvert år.
Bornholm er også fuld af den smukkeste og uspolerede natur, der helt bestemt skal opleves. Men mindre besøgte steder som Fur og Mols Bjerge er også en tur værd. De smukke kupererede terræner og bakker giver en god udsigt over landskabet. Gå en dejlig tur og tag et hvil mens du nyder udsigten og området. Pak en taske med lidt forfriskninger og et tæppe, og hyg dig med familien eller kæresten, mens I er på tur.
Børnenes ferie
Når børnene skal med på ferie, skal aktiviteterne naturligvis passe til dem. Heldigvis behøver det ikke at være legeland hver dag , selvom det helt sikkert ville falde i god jord hos de mindste.
Der er mange børnevenlige steder rundt omkring i landet. Foruden forlystelsesparker og vandland, er det super børnevenligt at tage på camping eller i sommerhus for at nyde den danske sommer ved strandene.
Lad børnene gå på opdagelse i de mange børnevenlige museer rundt omkring, hvor leg og læring kan kombineres med sjove oplevelser.
Historiske steder
Hvorfor ikke besøge et af Danmarks mange historiske steder? Danmark er fyldt med steder, der har en interessant historie som Dybbøl Mølle, den gamle by og de gamle bunkere rundt omkring i landet. Alle de historiske steder er et besøg værd.
Rejs tilbage i tiden med besøg i de gamle bydele, museer, oplev gamle håndværk og fordyb dig i Danmarks lange og rige historie.
Spis dig gennem Danmark
Hvis der er gemt en lille connaisseur gemt i dig, så er det oplagt at tage på en kulinarisk oplevelsesrundtur rundt i det danske sommerland. Smag på de lokale varer og få historien med, mens du nyder forfriskningerne. Ofte kan du også købe nogle af varerne med hjem, så du kan nyde dem derhjemme også.
Prøv for eksempel en lækker friskfanget fisk i Skagen, en klassisk røget sild fra Bornholm, det berømte salt fra Læsø, friske jordbær og ærter fra de mange gårde rundt omkring (måske kan du endda plukke selv), og måske kan du nyde et glas lokalproduceret vin eller saft ved siden af.
Der er intet som Danmark om sommeren!