Hvordan ser fremtiden ud for AR og VR teknologi?

0
3468

Du har sikkert hørt en masse om AR og VR teknologi i løbet af de sidste par år. Teknologien udvikler sig lynhurtigt, og der arbejdes på at brede teknologien ud til den brede befolkning og gøre prisniveauet tilgængelig for flere. Indtil videre har teknologien kun være tilgængelig for den absolutte elite, og dem der er utroligt techinteresserede, og dermed villige til at betale skyhøje priser for produkterne.

Hvad er forskellen på VR og AR?

Der er store forskelle på de to forskellige teknologier, selvom det er fristende at putte dem i den samme kasse. VR står for Virtual Reality og er en simuleret virkelighed, der enten minder om eller er helt anderledes end den virkelige verden. Med VR-teknologi kan man lade sig opsluge i den virtuelle verden, da næsten alle ens sanser befinder sig i VR. VR er de briller der fuldstændigt omslutter øjnene, så brugeren ikke kan se hvad der foregår uden for brillerne.

AR står for Augmented Reality og er til gengæld brugen af teknologi til at påvirke og ændre den virkelige verden. Du kender nok AR fra Snapchats mange filtre og linser, der kan ændre dit udseende og påvirke dine omgivelser, når du ser dem på skærmen. AR vækster utroligt hurtigt, og der dukker hele tiden nye muligheder op, hvor AR kan forbedre brugeroplevelsen, løse et problem eller underholde med sine mange funktioner.

Det nyeste inden for VR

Du har helt sikkert hørt om VR briller, og måske har du også prøvet dem. Lige nu arbejdes der på at VR briller skal blive standardudstyr til computerspil. Mange har måske prøvet en halv time med et par VR-briller, og ved hvor sjovt og (meget virkeligt!) det er at befinde sig i en anden verden med brillerne på. Målet er at at udvikle både spil og VR-briller, som alle har mulighed for at købe, hvilket naturligvis vil ændre hele gaming branchen, og hvordan vi ser på spil og spiller sammen.

VR teknologien arbejder også med eyetracking teknologi, for at gøre oplevelsen endnu mere sømløs. En mere intuitiv teknologi vil kun gøre oplevelsen endnu bedre.

Fremtiden inden for AR

AR giver brugeren en interaktiv oplevelse i den virkelige verden. Det kan være gennem sjove filtre på Snapchat, eller måske gennem Smart Glasses, der viser dig dine beskeder, klokken og andre ting, mens du kigger ug gennem dine briller. Med stemmekontrol kan brillerne også ringe op til nogen, bestille en taxa og meget andet.

Faktisk er AR allerede ret udbredt. Spillet Pokémon Go bruger AR til at placere Pokémons rundt omkring i lokalområdet, hvor brugere så kan gå rundt og fange dem i spillet. Og som tidligere nævnt bruger sociale medier teknologien, når de laver filtre og linser, der kan få virkeligheden til at se anderledes ud.

Noget af det nyeste, der er ved at blive udviklet, er virtuelle prøverum. I dem kan brugere prøve tøj, accessories og makeup derhjemme, og dermed finde ud af om de kan lide varerne inden de rent faktisk bestiller dem. Den teknologi er revolutionerende i forhold til e-handel, da der i princippet ikke længere er brug for fysiske butikker.

Det fungerer sådan at teknologien, gennem kameraet, kan vise dig forskellige farver af læbestift på dine egne læber. Smart, ikke?

Smid et svar

Please enter your comment!
Please enter your name here